Appelformer

Logos
Logos er appellen til fornuften. Den er intellektuel og er især knyttet til argumentationen, dvs. at et godt underbygget argument er logos-appellerende. Alle former for fakta støtter logos. Begrebet pop-logos bruges om appeller, der tilsyneladende er logos-appellerende, men måden hvorpå appellen bruges er utroværdig. Appellen kan fx bestå af intellektuelle ord. Selve formen i en appel kan understøtte logos, hvis det der formidles er godt underbygget, faktuelt og klart opstillet. Eksempel på logos: Man skal dyrke motion, fordi undersøgelser viser, at det er sundt for kroppen.

Patos

Patos er appellen til modtagerens følelser. Patosappellen har virket hvis det bare vækker en eller anden form for følelsesmæssig reaktion hos modtageren. Hvis man kan sætte sig ind i andre menneskers situation skyldes det patosappellen. Patos kan også gøre tungere stof lettere modtageligt. Sprogbrug kan også appellere til patos fx vha. gentagelser. Evidentia betyder det, der i en ytring skaber følelsen af virkeliggørelse. Det gør det muligt for modtageren at danne sig et billede af hvad der bliver talt om, hvilket er vigtigt for forståelsen. Fremførelsen kan også gøres patosappellerende gennem tonefald, kunstpauser og øjenkontakt.

Etos
Etos handler om afsenderens troværdighed. Det er vigtigt at have tillid til afsenderen, ellers tror man ikke på noget af det der bliver sagt. Ifølge Aristoteles er en taler troværdig hvis han er vidende, har en god karakter og viser velvilje. Det er vigtigt at etosdyderne kommer til udtryk gennem opførsel og ytringer, da modtageren måske ikke kender afsenderen i forvejen.