Fælles begreber
Billedsprog Malerkunsten bruger farver til at give kolorit – men forfatteren maler med ord! ○ I stedet for at udtrykke sig bogstaveligt udtrykker man sig ved at sige noget andet, der skal opfattes billedligt. ○ Det er egentlig noget vrøvl, man siger! ○ Bogstaveligt giver det ofte ingen mening! ○ Men sproget bliver meget mere levende og kreativt! ○ Man kan sige en hel del med ganske få ord! ○ Det man siger, kan fortolkes på mange måder! ○ Man kan give budskabet en bestemt tone – humoristisk, dagligdags, dramatisk, følelsesfyldt, politisk……! ○ Man kan gøre budskabet tydeligere! ○ Et ord kan bære på en merværdi – betyde meget mere end den oprindelige betydning! ○ Man kan sige, at når ord der er langt fra hinanden betydningsmæssigt mødes og finder sammen – skabes der nye forestillinger – nye billeder inde i vore hoveder... ○ Forfattere opfinder meget tit nye metaforer for at krydre deres tekster – og sige en hel del med ganske få ord! ▪ Det gør ofte teksten mere levende og billedrig ▪ Det giver sproget flere nuancer ▪ Det får læseren til at tænke og fundere lidt mere over – hvad mon lige der menes her! Sammenligning Medbetydningen i et ord får tankerne til at vandre – sammenligner du nogen med en løve, kan du med det samme sige en hel del om personen. Det kan ofte give en ironisk tone i teksten. ▪ Bølgerne er høje som et seksetagers hus ▪ Hun går rundt og ligner en hængt kat ▪ Hun er træt som et helt alderdomshjem ▪ Han lugter som et råddent æg ▪ Hun var bleg som en snemand ▪ Min kæreste er en bly viol ▪ Jeg var våd som en druknet mus ▪ Han var frisk som en havørn ▪ Skøn som en sønderskudt banegård ▪ Vejen er glat som et spejl ▪ Han er glat som en ål Ex på digt: Du var smuk som en rose midt i den lyse vår jeg var som i konstant narkose elskede dig med hud og hår Metaforer To ord sættes sammen – ord fra forskellige forestillingsområder. ○ Det ene ord skal opfattes bogstaveligt og tilhører derfor realplanet ○ Det andet ord el. udtryk forstås i overført betydning og tilhører billedplanet. ▪ Hun har en forfatter i maven ▪ Jeg har sommerfugle i maven ▪ Hun har jord i hovedet ▪ Hendes sjæl er et oprørt hav ▪ Solens skjold ▪ Økonomisk lavvande ▪ Moralsk sump ▪ Han stod ved foden af bakken ▪ En hårdkogt bankrøver ▪ En frosset stemning ▪ Krigens grufulde ansigt Besjælinger Når man giver noget ikke-menneskeligt menneskelige egenskaber! ▪ Solen gik tur på himlen ▪ Bukserne sprællede på tørresnoren ▪ Træet slog vredt med sine grene ▪ Gadelygten lyste søvnigt ▪ Vinden piber i stubmarkens orgel ▪ Hans tanker kravler af sted ▪ Blomsterne nikkede venligt til ham Personificeringer Man gør noget abstrakt til noget konkret! Ved at antage et menneskes skikkelse! ▪ Manden med leen = døden er en gammel mand = døden ▪ Døden lusker rundt i gaderne ▪ Lovens lange arm ▪ Lykken er en flygtig herre Modsætninger Bruges til at forstærke et udtryk, man sætter tingene på spidsen! ▪ Sort-hvid ▪ kold-varm ▪ krig-fred Kliche Billedlige udtryk der bliver brugt så tit at det er blevet en naturlig del af vort sprog ▪ Myreflittig ▪ Få ørerne i maskinen ▪ En hård negl ▪ Der er givet grønt lys ▪ Tage benene på nakken Medbetydning Ordet har en grundbetydning, og forfattere tillægger dem ofte en medbetydning! Det kan være positivt, negativt eller neutralt! ▪ Smadrekasse = bil + noget nedvurderende ▪ Flimmerkassen = fjernsyn + ofte negativ medbetydning ▪ Abort (neutral) - fosterdrab (negativt) - fosterfordrivelse (negativt) - børnebegrænsning (neutralt)) ▪ Prisbevidst (positiv) - sparsommelig (neutral) – nærig (negativ) – økonomisk (positiv) ▪ Tillidsfuld (positiv) - åbenhjertig (positiv) – tossegod (negativ) – umiddelbar (neutral) |