Folkevisegenrer

Riddervisen:
○ Ridderviser er det navn, man plejer at give realistiske folkeviser, fordi de handler om riddere, jomfruer og overklassens unge (adelen).
○ Ridderviser er den største gruppe af folkeviserne, fordi den fortæller/skildrer adelen og ridderens liv.
○ Det overordnede tema i riddervisen er fejder og elskov.
○ Man tog stort hensyn til slægten, og derfor gik slægten forud for elskoven/kærligheden.
○ Mange ridderviser handler om denne konflikt.
○ I ridderviserne får vi et godt indblik i og billede af: bolig, skikke, vaner, klædedragter og dagligliv.
Eksempler: Ebbe Skammelsøn – Torbens Datter – Lave og Jon

Tryllevisen:
○ Handler om magi og mystik og beskriver godt middelalderfolkenes overtro.
○ I trylleviser optræder der tit noget overnaturligt eller dæmonisk.
○ Hovedpersonerne er som i ridderviser unge riddere og jomfruer, men problemerne beskrives anderledes.
○ Middelalderens mennesker var meget overtroiske, og mange troede, der fandtes gengangere, elverpiger, mosekoner, havmænd, havfruer, åmænd, bjergfolk og overnaturlige magter.
          Det er ikke sikkert, at alle mennesker troede, at disse væsner fandtes. Men sikkert var det, at et eller andet bestemte skæbnen: Gud eller trolden.
○ Uanset, hvad man gør, så går det, som det gør.
○ Skæbnen bestemmer.
Eksempler: Agnete og Havmanden – Harpens kraft – Hr. Oluf (Elverskud)

Historiske viser:
○ Historier / viser lavet over historiske personer eller begivenheder.
○ Personerne er virkelige, fx Dronning Dagmars ankomst til Ribe, Kong Valdemar.
○ De historiske forhold behandles frit, og er ikke altid historisk korrekte!
○ Nyhedsformidling, hvor man kommer med sin mening, fx ”Og Danmark stander i våde”.
Eksempler: Dronning Dagmars død – Kongemordet i Finderup Lade – Niels Ebbesøn – Valdemar og Tove

Kæmpeviser:
○ Er inspireret af de gamle nordiske gudesagn, helte sagn og myter.
○ Vi møder de gamle gudenavne i viserne.
Eksempel: Tor af Havgård