Fælles begreber


Personbeskrivelse

○ Hvilke ydre kendetegn er typiske for fortællingens vigtigste personer?
          ▪ køn, alder, udseende (ansigt og krop)
          ▪ påklædning
          ▪ erhverv, særlige fritidsinteresser...
          ▪ familiær rolle (hustru, forælder, barn, storesøster, bedstemor, stedfar…?)

○ På hvilken måde giver (nogle af) personernes ydre kendetegn et fingerpeg om deres følelser, egenskaber, livsværdier – kan det være årsag til konfliktsituationer…

○ Nu skal du afsløre de vigtigste personers personlighed – hvad er deres identitet – hvilke mennesker er de?
          ▪ Personens fortid? - har betydning for personligheden og giver også en indsigt i, hvorfor personen - lige nu - føler, tænker, handler og drømmer som hun gør
          ▪ Personens følelsesmæssige situation? – hvilke følelser dominerer? - er det ængstelighed, glæde, bitterhed, tristhed, forvirring, eller…
          ▪ Personens særlige karakteregenskaber? - er det et typisk kendetegn for hende, at hun er tålmodig, temperamentsfuld, menneskesky, fandenivoldsk, konfliktsøgende, magtsyg, kærlig, naiv, utroværdig, snobbet, viljestærk, eller…
          ▪ Særlige livsværdier, der betyder noget for personen? - hvis vi kunne spørge personen:
                    ▫ Hvad er livskvalitet for dig?
                    ▫ Hvad betyder noget særligt for dig i dit liv, i din måde at leve på?"
                    ▫ Tror du så hun ville svare:
                              1. at have materielle goder
                              2. min mor og far, min gode kammerat
                              3. leg, nærvær, ro og harmoni, frihed, spænding og udfordring, ærlighed, magt, gode manerer, respekt, orden, eller…

○ Sker der en udvikling med personerne gennem de konfliktsituationer de befinder sig i?
          ▪ Hvis ja: beskriv udviklingen og overvej hvorfor den sker!