Analysemodel til reklamebilleder

Præsentation af reklamen
Hvem er afsenderen?
stort el. lille firma
dansk el. udenlandsk
hvilke produkter
slogan, logo
Hvilket reklamebureau?
Hvad reklameres der for?
Årstal for udgivelse/offentliggørelse?

Genre og hensigt
Reklame fra et trykt medie
avis
ugeblad, fagblad, månedsmagasin…
Tryksagsreklame
Plakat el. trafikreklame
Hvad er hensigten med reklamen; Kommerciel el. ikke-kommerciel reklame
Kommerciel – formålet er at tjene penge på dig!
Ikke-kommerciel – informationskampagne, advarselskampagne, indsamling af penge til et velgørende formål…

Visuelle virkemidler (side 31-32)
Hvad ses der i reklamen?
Hvad består den af? – tekst, logoer, billeder.
Hvordan er den bygget op? - se side 51
Hvilken billedtype?
iscenesat fotografi
collage
tegning
maleri
blandingstype
Hvordan er selve billedet bygget op?
Synsvinklen - er det et nærbillede, et totalbillede eller...?( side 35)
Er billedet beskåret? (side 34)
Antyder farvevalget en grundstemning, og hvilke signaler sender de? (side 39-41)
Er der linjer i reklamen, som fører blikket til vigtig information?
Bruges der specielle punkter, hvor vigtige ting er samlet, såsom det gyldne snit? (side 43)
Hvilke symboler er der (side 44)?

Sproglige virkemidler
Er der sammenhæng mellem billede og tekst?
forholdet er meget vigtigt – er der et spil imellem dem?
viser overskriften hen mod billedet og omvendt
Leger reklamen med sproget?
bruger den brudstykker af kendte talemåder, ordsprog eller vendinger som gives en ny drejning
gør teksten læseren ”aktiv”, ”meddigtende”
er der ”melodi”, rim, rytme i teksten?
er teksten troværdig?
indeholder den løse påstande, lette floskler eller tomme argumenter?
bruges der en bestemt jargon?
bruges der ekspertkneb, videnskabeligt sprog?se side 51

Produkt og budskab
Hvad er den bærende idé?
EFU-modellen:
E = Egenskaber – Hvilke egenskaber har produktet?
F = Fordele – Hvad er fordelene ved disse egenskaber?
U = Udbytte – Hvilket udbytte får forbrugeren af disse fordele?

Målgruppen
Hvem er reklamen henvendt til? (Mor, far, børnefamilier, studerende, karrierekvinden osv.)
Demografi: Alder, køn, familiestatus, uddannelse, jobtype og indtægt.
Geografi: Land, region, by og bydel.
Aktiviteter: Hvad foretager de sig i forskellige situationer og på forskellige tidspunkter?
Interesser: Hvad interesserer personerne i målgruppen sig for? Hvad går de op i? Hvad bruger de gerne deres fritid på? Hvad interesserer dem overhovedet ikke? Osv.
Hvad kan personerne i målgruppen lide, hvad hader de, hvad synes de om forskellige ting, hvad tænker de, når de hører forskellige ting? Osv.
Undersøg følgende
henvender mediet sig til bestemte målgrupper (ungdomsblad, fiskemagasin…)
er reklamen bragt i en særlig sektion af avisen, i tilknytning til et ungdomsprogram..
fortæller sproget dig noget om målgruppen
hvilke personer er brugt i reklamen
viser reklamen personer i bestemte stereotype roller fx:
kvinden som ”moderen”, hustruen, sexobjektet...
manden som ”faderen”, skaffedyret, den vilde cowboy……
Hvilken livsstil har målgruppen? Brug Minervamodellen (side 56):

Brugsværdi:
Den primære brugsværdi
varen alene og det den skal bruges til
Den sekundære brugsværdi
mere end selv varen
fx den amerikanske livsstil når du køber/drikker Coca Cola

Reklamemål
Behov – målet er at skabe et behov for produktet.
Kendskab – Målet er at skabe, øge eller fastholde målgruppens kendskab til et produkt.
Holdning: Målet er at påvirke målgruppens holdning til produktet.
Handling: Målet er at få målgruppen til at købe produktet.
En reklame kan godt indeholde flere reklamemål. I annoncer er det oftest kendskab eller holdning, som er målet. I tilbudsaviser er primære mål at sørge for, at vi går ned i butikken og køber produkterne – altså handling.

AIDA-modellen: A = Attention = Opmærksomhed I = Interest = Interesse D = Desire = Ønske A = Action = Handling

Reklamen skal fange vores opmærksomhed. Dernæst skal den skabe en interesse for produktet, der er så stærk, at interessen bliver til et ønske om at købe det. Endelig skal reklamen meget gerne få os til at foretage en handling – eksempelvis købe produktet fra reklamen, melde os ind i en forening, optage et banklån eller dukke op til en skolefest.

Argumentationskneb
Afsenderen forsøger at få modtageren til at synes det samme som ham selv ved at komme med begrundede synspunkter
Autoritetskneb, man forsøger at gøre det mere troværdigt
henvise til mennesker, som modtageren opfatter som autoriteter
mange andre opfatter produktet som meget positivt og godt
Ekspertkneb
ægte eksperter udtaler sig, og viser sig måske i reklamen
uægte eksperter viser produktet – enhver kan tage en lægekittel på!
særlige videnskabelige undersøgelser, forskningsarbejde...
Idolkneb
ægte idoler viser sig i reklamen fx kendte skuespillere, sportsstjerner...
uægte idoler – personer mødes med stor beundring af andre, fordi de bruger produktet!
Udbredelseskneb
En større mængde mennesker er enige om et eller andet
En større mængde mennesker bruger dette produkt
Generaliseringskneb
man påvirkes til at drage følgeslutninger på et meget løst grundlag
fx Marius Madsen har tabt sig 16 kg på mindre end 60 dage ved at bruge ”Slim Life” – Mange får livstruende sygdomme på grund af overvægt!
Sandhedspostulat
En ubegrundet påstand, der fremstår som en uimodsigelig sandhed

Tema
Kærlighed, sociale behov, fællesskab med naturen e. lign.
Hvor kommer det til udtryk?
Hvad er reklamen dominerende stemning?
Tales der til fornuften eller følelserne?

Fortolkning
Hvordan kædes temaet sammen med produktet?
Kender du temaet fra andre reklamer?
Hvad lover reklamen direkte og indirekte?
Hvilket indtryk gør reklamen på dig?
Hvordan er dens troværdighed?
Hvad synes du om reklamer i det hele taget?
Hvad er de væsentligste punkter i analysen?
Virker reklamen?
Er det en god eller dårlig reklame?

Argumenter for din mening - træk evt. paralleller til andre reklamer du kender.

Perspektivering
Her skal reklamen sættes ind i en lille/større sammenhæng, fx egne oplevelser, egen verden, kunsthistorisk eller kulturhistorisk.
Hvad siger reklamen dig og kender du situationen fra din egen verden og/eller egne oplevelser.
Er det tro mod tidens tendens eller gør det oprør mod den almindelige opfattelse.
Redegør for en sammenhæng imellem den analyserede tekst og den fortid, nutid og fremtid, du er en del af.
Sæt fokus på problemfelter, der handler om arbejdsløshed, politik, indvandrere, handicappede, ældreforsorg, samfundsøkonomi, politik, boligforhold, sundhed, uddannelse, kultur, familie, børn, medier osv.
Du kan sammenligne reklamen med andre tekster du har set eller læst (privat eller i dansktimerne). Det kan være romaner, noveller, digte, malerier, reklamer der handler om samme emne