Fælles begreber


Synsvinkelforhold

○ En handling eller en begivenhed i en tekst kan ses fra flere sider eller synsvinkler
○ Det er forfatteren, som beslutter sig for, hvilken person i historien som skal fortælle os, hvad han oplever
○ Forfatteren og fortælleren behøver altså ikke være den samme person.
○ Forfatteren kan vælge at placere sin fortæller på forskellig måde, og når du skal bestemme synsvinklen, skal du finde frem til, hvorfra fortælleren videregiver sit stof

Indre synsvinkel
Jeg – fortælleren/ 1. persons fortæller
○ Handlingen fortælles fra jeg-et
○ Vi får at vide, hvad han siger, oplever, føler og tænker
○ Men vi ved ikke hvad der foregår bag hans ryg
○ Vi ved ikke hvad de andre personer i historien foretager sig, når jeg fortælleren ikke er til stede, eller hvad de tænker
○ Man må ikke forveksle forfatteren og fortælleren, selv om der bruges ordet ”jeg”. Fortælleren kan sagtens være en opdigtet (fiktiv) person.

Han/hun – fortæller/ 3. persons fortæller
○ Fortælleren gemmer sig skiftevis bag en af tekstens personer og fortæller handlingen, som vedkommende oplever den.
○ På den måde får læseren noget at vide om alle personerne i teksten
○ Vi får ikke nødvendigvis noget at vide om fremtiden, som hos den alvidende fortæller

Ydre synsvinkel
Observator - objektiv
○ Her er fortælleren neutral
○ Han udtrykker ikke sine egne meninger om det, han ser, men fortæller kun, hvad han ser
○ Han fungerer som et kamera og registrerer kun ansigtsudtryk, mimik og handling

Forfatterkommentar
○ Forfatteren kommer ind med sine egne meninger
○ Det er altså ikke fortælleren, som tænker, men forfatteren som gerne vil fortælle læseren sin egen mening i en bestemt anledning

Den alvidende fortæller
○ Fortælleren ved, hvad de forskellige personer i teksten føler, tænker og mener.
○ Han fortæller om den handling, der foregår nu
○ Men kan måske også forudsige, hvad der vil ske i fremtiden.